close
Livsstil

Rigtige Mænd Bygger Deres Eget Hjem

Vi lever i en tid, hvor vi ikke alene har glemt hvad ”rigtige mænd” står for, men hvor alle forsøg på at finde ud af det, bliver mødt af hård kritik. Mænd bliver dæmoniseret, og ethvert maskulint værdisæt bliver sammenlignet med undertrykkelse og vold. Det betyder desværre, at mange mænd går rundt med selvværdsproblemer og mentale udfordringer. Der er et pres fra vores samfund og kultur for at undertrykke de naturlige tendenser, inklusive vores nysgerrighed efter hvem vi er, og i stedet følge det ”accepterede” feministiske narrativ.

Der er intet galt med de oprindelige feminister. Dem der så en ulighed i samfundet, og satte sig for at gøre op med det. Selvfølgeligt skal mænd og kvinder behandles lige, og have samme udgangspunkt for at klare sig i samfundet. Ligestilling er altid en god og værdig kamp, og noget jeg for evigt vil støtte op om. Problemet er, at nogle løfter feministernes flag og træder ud over målet omkring ligestilling. For dem handler det ikke om at ligestille de mandlige og kvindelige værdier og energier, men derimod om at undertrykke den ene til fordel for den anden. Det er kvinderne der har ret, og mændene der må bøje sig. Det feminine er bedre end det maskuline, og det maskuline bør derfor bøje sig.

Men selv hvis det var rigtigt, så kan vi jo ikke gøre op med vores natur. Mænd trives ikke, når de er nødt til at undertrykke deres maskulinitet. Desuden kan det have alvorlige konsekvenser: vi kan kun undertrykke ting i en kort periode, før det enten eksploderer eller ender ud i en alvorlig depression. Ingen af delene er godt for menneskerne eller samfundet. Men maskuliniteten skal selvfølgeligt have en sund og konstruktiv måde at blive udtrykt på.

Her mener jeg, at en rigtig god måde er, at opfordre mænd til at bygge deres eget hjem. Intet passer mere ind i den maskuline natur, end at udføre noget hårdt fysisk arbejde, der i sidste ende beskytter både manden selv og hans familie imod elementerne. Specielt når man står med sit spærtræ og lægger sidste hånd på taget, begynder man at fyldes med en helt særlig form for tilfredsstillelse. Man føler at der er en mening med det hele. Man slider og slæber, men ikke for ingenting: nej, man gør det for overlevelse. For at holde vind og vejr ude, så ens familie kan sove trygt og sikkert. Det er en sund måde at udtrykke og leve sin maskulinitet på, og ingen lider under, at man gør det.

At bygge sit eget hjem er selvfølgeligt ikke den eneste måde, man kan lade sin maskulinitet komme til udtryk. Det er bare noget jeg har set hjælpe rigtigt mange, og jeg tænker det kan være et godt udgangspunkt for, at finde flere sunde måder at gøre det på.