close
Livsstil

Kviklån kontra familielån – hvad skal jeg vælge?

Penge lån

Fortæller du din familie, at du overvejer at optage et kviklån, vil de måske tilbyde, at du kan låne af dem i stedet. Kviklån er for mange forbundet med høje renter og gebyrer. Derfor vil mange gerne tilbyde deres hjælp, hvis de har lidt ekstra penge på kontoen. Men er det overhoved en god idé? Der kan hurtigt opstå konflikter, når der kommer penge mellem folk, og derfor skal man være påpasselig med et familielån, ligesom man skal være det med et kviklån. Her i artiklen vender vi de 2 lånetyper.

 

Hvorfor vælge et kviklån frem for et familielån

Hvorfor vælge et kviklån frem for et familielån? Selvom et kviklån i 99/100 tilfælde vil være dyrere end et familielån, kan det være en god idé at vælge denne låneform alligevel. Er du helt sikker på, at du kan betale de højere renter og gebyrer, undgår du at skulle låne af et familiemedlem eller en ven. Det kan være grænseoverskridende at låne penge af et familiemedlem, og det kan hurtigt føles som om, at man skylder den anden person noget. Det gør man reelt set også, men nogle vil have svært ved at distancere lånet, når man sidder til familiefødselsdag.

 

Det kan være svært ikke at blive mindet om lånet, når du ser den anden person, og det kan for nogle være frustrerende. Der er ved et kviklån en højere anonymitet, da det kun er låneselskabet og dig, som kender dit udestående. Det kan for mange virke mere trygt. Ønsker du ikke at blande familie og gæld sammen, så kan du kigge mod et kviklån eller et forbrugslån i banken.

 

Hvorfor vælge et familielån?

Den åbenlyse årsag til at vælge et familielån er fordi, at det som regel er væsentligt billigere end et kviklån. Ønsker du det billigst mulige lån og har desuden ikke noget i mod at blande familie og din økonomi sammen, så kan et familielån være en fin løsning. Når du laver en aftale med et familiemedlem om lån af penge, så bør I få opsat en klar aftale med klare retningslinjer. Lav en plan for, hvornår der skal betales hvor meget og indsæt det i kontrakten. Så kan den ene ikke sige, at der blev sagt det ene og den anden det andet. Det er rart, at der er gennemsigtighed for begge parter.

 

Når du låner penge af dit familiemedlem, skal du være opmærksom på gældende regler. Der er regler i forhold til, hvis lånet skal være afdragsfrit. Så skal der være tale om et reelt gældsforhold. Låner du mere end 50.000 ud om året, skal du være opmærksom på gaveafgift. Afhængig af din situation, kan det være en idé at kontakte en advokat eller en relevant offentlig instans.