close

Guide

BilerGuide

En Struktureret Tilgang til at Handle Bil Brugt

Det er de færreste der ikke ved, at det næsten aldrig kan betale sig at købe en bil fra ny. En bil falder nemlig helt enormt i pris det øjeblik man har skrevet under på kontrakten, og kørt den hen over kantstenen for første gang. Det giver altså sig selv, at man får meget mere for pengene ved at købe en brugt bil end man gør, ved at købe en ny bil henne hos forhandleren.

Men hvordan kan det så være, at vi ser så mange bilforhandlere over det hele? Svaret her er meget simpelt: fordi danskerne stadig køber nye biler i stor grad. Men nu kommer vi så til et langt mere interessant spørgsmål, med et lidt mere kompliceret svar: hvis de fleste danskere godt ved, at det ikke kan betale sig at købe en ny bil, hvorfor køber de så nye biler alligevel?

Den første indskydelse man kunne ske at få, når man står overfor det spørgsmål er, at der måske bare ikke er nok biler på det brugte marked. Hvis alle danskerne handlede rationelt, så ville de jo først kigge efter en brugt Audi, før de kigger efter en ny Audi. Hvis der ikke er nogen brugte biler til salg, som dækker deres behov, jamen så kan de jo være tvunget til at købe en ny bil. Giver det ikke okay mening? Det gør det umiddelbart: lige ind til man klikker sig ind på en af de mange hjemmesider der forhandler brugte biler. Der er ufatteligt mange brugte biler til salg! Med undtagelse af de aller nyeste modeller, så kan du finde næsten enhver bil brugt. Så hvorfor køber folk ikke de her brugte biler, når nu de findes på markedet, og er et bedre køb end en ny bil?

I sidste ende handler det om, at mange danskere finder der skræmmende og uoverskueligt at skulle handle brugt. Alle har hørt en skrækhistorie eller to omkring brugte biler, der faldt fra hinanden efter en uge eller to. Man skal selvfølgeligt tage et kig på en bil før man køber den – men hvor mange af os har lige forstand nok på biler til, at kunne foretage en fuld gennemgang af en brugt bils tilstand? Ingen har lyst til at risikere noget, og derfor tager man det sikre valg: en ny bil.

Men det er en tankegang der bygger på fordomme, der ikke længere holder. Langt de fleste der sælger deres gamle bil brugt som privatpersoner er flinke mennesker, der ikke har nogen bagtanker. Samtidig er man ikke begrænset til det private marked: hvis man vil føle sig helt sikker, så kan man ganske enkelt købe sin brugte bil hos en anerkendt forhandler. En etableret bilforhandler har et omdømme at passe, og de vinder altså ikke noget på, at snyde deres kunder. Når man køber sin brugte bil hos en god forhandler, så er man altså i ligeså gode hænder, som hvis man køber en ny bil. Den største forskel er, at man typisk laver en langt bedre handel ved at handle brugt.

Læs mere
Guide

De fedeste ting du kan købe på udsalg

Vidste du godt, at danskerne er det folkefærd i verden, der er mest vild med tilbud og udsalg? Herhjemme bugner det nemlig med tilbudsaviser og kampagner, fordi de fleste af os simpelthen elsker at bruge tid på at finde ud af, hvor og hvordan vi kan spare mest muligt. Det er i og for sig godt nok, for er der noget bedre end at spare penge? Nej, vel? Det er rart at vide, at man ikke er blevet snydt, og at man ikke har brugt flere penge end højst nødvendigt. Men synes du aldrig, at lige præcis de ting, du gerne vil købe, er på tilbud, og ender du altid med at give fuld – eller måske overpris, kan det være en god idé at læse med her. Der er nemlig nogle ting, som, man stort set altid kan regne med, kommer på udsalg før eller siden. Og bare rolig – du skal ikke vente helt til næste år!

Alt godt kommer til dem, der venter

Som sagt skal du ikke vente i evigheder bare for at spare et par hundrede kroner, men lærer du de rette perioder, butikker og webshops at kende, kan du altså spare en hel del penge på et helt år.

Inden for bolig og indretning er plakater meget populære for tiden, og plakater på udsalg er derfor noget, der bliver solgt rigtig meget af rundt omkring i butikkerne. Plakater på udsalg er værd at gå efter, for man køber tit mange ad gangen, og så er der ligeledes også mange penge at spare. Plakater på udsalg er et must for dig, der går op i indretning og ønsker at få en flot og moderne bolig – til billige penge. Plakater på udsalg kan du finde flere forskellige steder både på nettet og i fysiske butikker.

Hvis det er den tid på året, er det rigtig godt at vente med mange af dine køb, til kalenderen siger november og dermed black Friday, for her kommer næsten ALT på tilbud. I rigtig mange af butikkerne reklamerer de med mindst 20%, og du kan derfor spare penge på stort set hele sortimentet.

Står du og skal bruge en vare, som er sæsonbestemt, kan du vælge at købe den efter den aktuelle sæson, for der er varerne tit sat utroligt meget ned, da de fleste varer er ”forældede”, når næste kollektion skal introduceres. Derfor kan du højst sandsynligt finde en ekstremt billig vinterjakke i slutningen af vinterperioden eller en bikini til billige penge, når sommeren går på hæld. Så er du ligeglad med, hvorvidt det er sidste nye skud på stammen eller ej, kan du i stedet stoppe en masse penge i lommen, næste gang du handler.

Læs mere