close
Livsstil

Brug Teknologi På Arbejdspladsen og Hold Overblikket

Møde

Uanset hvilken branche du er i, så kan det være dræbende for din karriere eller endda din virksomhed, at miste overblikket. Det er noget der kan ske, uanset om man arbejder i en kæmpe stor virksomhed, eller er en essentiel del af et lille nystartet firma. Der er altid mange bolde i luften, og hvis der ikke er system i tingene, så begynder man at tabe nogle af dem. Hvis man taber for mange bolde, jamen så falder det hele fra hinanden, og det er der ikke nogen der får noget ud af.

Det er derfor heller ikke noget under, at det lige præcis er overblik, som rigtigt mange af de seneste teknologiske systemer har kastet sig over. Det er en problemstilling der findes overalt, og som har en enorm indflydelse på slutresultatet. Ikke alene kan dårligt overblik betyde døden for karrieren eller en virksomhed: et godt overblik kan også føre til vækst og succes.

Et af de steder vi alle sammen har set fordelene ved moderne teknologi, er når det kommer til den elektroniske kalender. Ikke alene betyder det, at vi altid har kalenderen ved hånden (takket være en anden genial teknologi: den moderne smartphone!), vi kan også dele denne kalender med andre mennesker. Det har altså aldrig været nemmere at arrangere møder, eller finde ud af hvilket tidspunkt det vil være bedst at placere et arrangement eller en aktivitet. Gennemskuelighed og overblik er to områder, hvor der er kommet den ene revolution efter den anden i erhvervslivet, og det ser heldigvis ud til at være en udvikling der fortsætter!

Et af de områder, der for nyligt at begyndt at vinde indpas i stort set alle virksomheder, er teknologier der faciliterer lokalebooking . Det har altid været en længere og relativt besværlig proces, at sikre sig et lokale til et møde eller andet arrangement. Typisk var man nødt til at satse på at lokalet ville være ledigt, eller al kommunikation skulle gå igennem en sekretær, der så havde til ansvar at holde overblikket og kommunikere ud, hvem der skulle have lokalet hvornår. Ved at bruge teknologi til formålet er det i stedet blevet hurtigt og simpelt, hvilket betyder at folk i langt højere grad benytter sig af muligheden for at reservere et lokale og derved være mere effektive i deres arbejdsprocesser.

Hvis du føler at du mangler overblik i løbet af din arbejdsdag, så prøv at tage et skridt tilbage, og beskriv hvad det lige præcis er du ikke kan overskue. Når du først har sat ord på det, så garanterer jeg dig for, at du ikke er mere end en enkelt Google søgning væk fra, at finde et stykke teknologi der tackler lige nøjagtigt det problem du står med. Der findes ikke nogen unikke problemer, og vi har så mange kreative entreprenører derude, at der med sikkerhed er nogen der har løst det allerede.