close
Diverse

5 tips til indretning af børneværelset

Børneværelse

Mange nye forældre indretter et værelse til barnet, før det bliver født. Nogle venter for at være helt sikre på, at barnet overlever, da det er slemt nok at miste et barn uden konstant at blive mindet om, at der burde have rendt en lille dreng eller pige rundt i det tomme, ubrugte værelse. Det er op til de enkelte forældre at vælge, hvad der er rigtig for dem, men når valget er truffet er der andre ting, der skal tages hensyn til. Uanset om man indretter børneværelset før eller efter barnet er født er der nemlig ikke nogen mere spændende opgave, da det er her, man tager det første skridt mod at føre sit barn mod den bedst mulige fremtid. For at hjælpe dig lidt på vej har vi her samlet fem tips til, hvordan du kan indrette børneværelset – og det gælder også, hvis barnet er noget ældre.

Det første råd vi vil give dig er at gøre plads til sengen først. Det kan være nemt at fylde værelset ud med alle mulige andre ting, før man kommer i tanke om sengen, men det er desværre også alt for nemt at gøre det på en sådan måde, at sengen ikke bliver placeret optimalt med hensyn til døre og vinduer, radiatorer og eventuel ventilation.

Når sengen er på plads bør du tænke nøje over, hvad der egentlig er brug for. Der er alt for mange forældre, der køber så meget legetøj og andre ting barnet kan lege med, på og i, at værelset føles helt klaustrofobisk. Legetøj er desuden noget af det, man kan regne med at få masser af i gave til blandt andet barnedåb.

Børnemøbler online er lige så gode som børnemøbler i butikken, og der er modsat tøj sjældent grund til se eller prøve dem for at træffe det rigtige valg. Spar dig selv lidt tid og kræfter ved at købe møblerne på nettet, så du har mere energi til de ting, der virkelig kræver dem.

Belysning er altid en vigtig del af indretningen, men det er især vigtigt for børn, da de ofte er bange for mørket og alle de underlige skygger, der bevæger sig rundt, når det bliver mørkt. Det gælder især det naturlige lys udefra, men du bør også tænke på lyset indendørs. Der er mange forskellige slags pærer og lamper, så undersøg hvad der findes og hvad du mener er bedst for dit barn.

Til sidst vil vi nævne, at de traditionelle drenge- og pigefarver ikke er lige så nødvendige rent socialt eller politisk for den sags skyld. De kan endda anses som sexistiske, men det bør ikke være dét, der har størst indflydelse på din beslutning. Det kan dog være værd at tænke yderligere over det i stedet for bare at male drengeværelset blåt og pigeværelset lyserødt.